Velkommen

LAF's logo

Nyheder

  • 24. marts 2024 Efter Generalforsamlingen

    En tak til de 30 aktive medlemmer, som deltog i LAF´s Generalforsamling her i weekenden.
    Det var nogle gode dage, hvor vi i god stemning gennemførte dagsordenen med bl.a. vedtægtsændring og nyvalg af formand.
    Foreningens hidtidige formand Bue Vester-Andersen ønskede ikke genvalg og trådte ud af bestyrelsen efter 8 år og heraf de sidste 3 som formand. Bue blev takket for sin store indsats i Bestyrelsen med en lang klapsalve.
    Palle Bjerre blev valgt til ny formand og Carsten Gade blev valgt som nyt medlem af bestyrelsen.

    Efter Generalforsamlingen ser bestyrelsen således ud:
    Formand Palle Bjerre
    Kasserer Michael Kok
    Bestyrelsesmedlemmer: Susanne Nolsøe, Jannie Hammershøi og Carsten Gade
    Suppleanter: Jane S. Nielsen og Mehtap Demirkaya.

Foreningen LAF

LAF er en forening for førerhundebrugere i Danmark. Den blev stiftet i 1977. Vores formål er at varetage medlemmernes interesser i spørgsmål der vedrører førerhunde, fremme kontakten mellem medlemmerne samt samarbejdet til alle der er tilknyttet førerhundesagen i Danmark.

Bestyrelsen

Som alle andre foreninger har LAF også en valgt bestyrelse, som vælges på den årlige generalforsamling. Det er således også bestyrelsen der varetager den daglige drift af foreningen; men naturligvis er generalforsamlingen foreningens øverste myndighed.

Bestyrelsen i LAF

Medlemssiden

Er du medlem af LAF, kan du på nedenstående link bl.a. læse vores medlemsblad ”Førerhunden”, dagsordener og referater fra vores forskellige møder samt høre forskellige lydklip fra vores arrangementer.
Medlemssiden

Værd at vide om førerhunde og deres brugere

Det er af stor betydning for os og vores dejlige førerhunde, at det omgivende samfund også forstår, hvordan man agerer overfor en førerhund – og dens bruger. Derfor kan du læse meget mere om os her:
Værd at vide om førerhunde og deres brugere

Mere om LAF

Vi vil gerne fortælle, hvem vi er. Du kan høre en informations-cd om LAF og læse vores årsberetninger og vedtægter samt vores dokument om kvalitetskrav til førerhunde.
Hvis du er førerhundebruger kan du desuden melde dig ind i foreningen som aktivt medlem. Hvis du på anden måde er tilknyttet førerhundesagen eller har speciel interesse for sagen, kan du melde dig ind i foreningen som interessemedlem.

Mere om LAF