Vedtægter for Landsforeningen Af Førerhundebrugere, stiftet den 19. marts 1977
INDLEDENDE BESTEMMELSER
- 1. Navn og hjemsted.
stk. 1. Foreningens navn er: Landsforeningen Af Førerhundebrugere, (LAF).
stk. 2. Foreningens hjemsted er hos den til enhver tid siddende formand.
- 2. Foreningens formål er:
- a) At varetage medlemmernes interesser i spørgsmål om førerhunde,
- b) At fremme kontakten mellem medlemmerne,
- c) At fremme samarbejdet mellem alle, der er tilknyttet førerhundesagen.
- 3. Medlemsskab:
stk. 1. Enhver førerhundebruger kan optages som aktivt medlem af foreningen.
stk. 2. Ved en førerhundebruger forstås:
- a) En person, som har ansøgt kommunen om førerhund, og hvor der endnu ikke er truffet endelig afgørelse i sagen.
- b) En person, som har fået bevilget en førerhund.
- c) En person, der er godkendt som førerhundebruger, og som har fået tilladelse til at anvende en anden persons godkendte førerhund (delehund).
- d) En person, som har en førerhund, der har aflagt en autoriseret godkendelsesprøve i et andet land.
stk. 3. Som interessemedlem optages alle, som er interesseret i førerhundesagen.
GENERALFORSAMLINGEN
- 4. Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen.
- 5. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i marts, april eller maj måned.
stk. 2. Bestyrelsen indkalder til den ordinære generalforsamling med 1 måneds varsel i foreningens eget blad og i Dansk Blindesamfunds medlemsblad. Indkaldelsen skal være i et medie, som er læsbart for alle.
- 6. Dagsordenen skal som minimum indeholde:
- Valg af dirigent.
- Valg af 3 stemmetællere og mindst 1 referent. Mindst én af stemmetællerne skal være punktlæser.
- Formanden fremlægger bestyrelsens beretning til godkendelse.
- Kassereren fremlægger det reviderede regnskab til godkendelse.
- Indkomne forslag.
- Fremtidigt arbejde.
- Fastsættelse af kontingent.
- Valg af:
- a)
- b)
- c) Øvrige bestyrelsesmedlemmer.
- d) Suppleanter til bestyrelsen.
- e)
- f)
- Eventuelt.
- 7. På lige år vælges formand og 1 bestyrelsesmedlem. På ulige år vælges kasserer og 2 bestyrelsesmedlemmer.
stk. 2 Hvert år vælges 2 suppleanter til bestyrelsen.
stk. 3. Foreningen har 2 revisorer, som afgår på skift hvert andet år. Hvert år vælges en revisorsuppleant.
- 8. Kun aktive medlemmer som har betalt kontingent har stemmeret på generalforsamlingen.
Stk. 2 Valgbar på generalforsamlingen er aktive medlemmer som har betalt kontingent. Aktive medlemmer, som ønsker valg, men som ikke er til stede på generalforsamlingen, skal dog fremsætte skriftligt tilsagn herom.
stk. 3 Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.
- 9. Afstemninger afgøres ved simpelt flertal. Dette gælder også afstemninger om forslag til ændringer af foreningens vedtægter.
stk. 2. Skriftlig afstemning skal finde sted, såfremt mindst ét aktivt medlem ønsker dette.
- 10. Forslag til generalforsamlingen skal, for at kunne behandles, være formanden i hænde skriftligt eller i elektronisk form senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.
Stk. 2. Forslag til ændringer af vedtægter behandles som øvrige indkomne forslag.
Stk. 3. Vedtagne vedtægtsændringer sendes til efterfølgende godkendelse i Dansk Blindesamfund.
Ekstraordinær generalforsamling
- 11. Ekstraordinær generalforsamling afholdes, såfremt mindst 3 bestyrelsesmedlemmer eller 25 af foreningens aktive medlemmer skriftligt fremsætter krav herom overfor formanden.
- 12. Dagsordenen for den ekstraordinære generalforsamling skal kun indeholde:
- Valg af dirigent.
- Valg af 3 stemmetællere og 1 referent. En af stemmetællerne skal være punktlæser.
- Emnet/emnerne som har forårsaget den ekstraordinære generalforsamling.
- Eventuelt.
- 13. Den ekstraordinære generalforsamling skal afholdes senest 2 måneder efter at kravet herom er fremsat.
Stk. 2. Bestyrelsen indkalder til den ekstraordinære generalforsamling med 14 dages varsel i et medie, som er læsbart for alle.
DEN DAGLIGE DRIFT
- 14. Bestyrelsen er foreningens højeste myndighed mellem generalforsamlingerne, og varetager foreningens daglige drift.
Stk. 2. I tilfælde af, at formanden ønsker at trække sig tilbage mellem 2 generalforsamlinger, konstituerer bestyrelsen sig med en ny formand frem til næste generalforsamling.
stk. 3. Suppleanterne deltager i bestyrelsens møder, men har ikke stemmeret.
stk. 4. Bestyrelsen er forpligtet til at tage referat af bestyrelsesmøderne, og løbende holde medlemmerne orienteret om bestyrelsens arbejde i foreningens blad.
- 15. Kassereren fører foreningens regnskab og kartotek, opkræver kontingent og holder bestyrelsen løbende orienteret om foreningens økonomi.
stk. 2. Regnskabsåret følger kalenderåret.
Stk. 3. Foreningen tegnes udadtil af formanden eller kassereren
Stk. 4. Foreningen skal straks underrette Dansk Blindesamfunds forretningsudvalg, såfremt foreningen står som modtager af en arv.
Stk. 5. Foreningen må ikke foretage indsamlinger. Indsamlingsvirksomhed kan dog finde sted, hvis det sker i samråd med forretningsudvalget.
Stk 6. Foreningens valgte revisorer kan ikke samtidig være medlemmer af bestyrelsen.
FORENINGENS MEDLEMSBLAD
§ 16. Foreningen udgiver et medlemsblad ”Førerhunden” på et for alle medlemmer læsbart medie.
Stk. 2 Bladet skal orientere medlemmerne om foreningens arbejde, bringe indlæg fra læserne og andet stof af interesse.
- 17. “Førerhundens” redaktør udpeges af bestyrelsen.
stk. 2. Redaktøren er ansvarshavende i henhold til presselovgivningen.
stk. 3. Redaktionen skal ske i nært samarbejde med bestyrelsen.
OPLØSNING AF FORENINGEN
- 18. Foreningen opløses, når to på hinanden følgende generalforsamlinger beslutter dette. En af disse generalforsamlinger skal være den ordinære.
stk. 2. Ved opløsning af foreningen tilfalder foreningens aktiver og formue Dansk Blindesamfund.
Stk. 3. Det er Dansk Blindesamfunds forretningsudvalg, der fører eventuelle forhandlinger på vegne af den opløste forening.
Vedtaget på den ordinære generalforsamling den 26. marts 1994, og senest ændret på de ordinære generalforsamlinger den 13. marts 2005, 6-8. marts 2009 og 23-25. marts 2012.
Fredericia den 10. marts 2013